|
||
Udstyret Udstyr… en ting de fleste elsker at overdrive, men i UV-jagt kan det skæres ned til et minimum. Alt hvad man egentlig behøver er en god dragt, blybælte, snorkel, maske, svømmefødder (finner), neoprensokker, handsker, line, bøje, harpun og kniv. Vil man slæbe mere med i vandet begynder det at hæmme ens færden i vandet. Man kunne sagtens undvære visse dele af det ovennævnte, men det ville medføre brist på sikkerheden. Det vigtigste... harpunen:
Køb ikke en der er længere end højest nødvendigt... en 90'er eller en 100'er er rigeligt til de danske farvande. En 75'er er måske lige lille nok... altså medmindre man putter nogle ordentlige basser af nogle elastikker på. Finnerne... i folkemunde svømmefødder
De grønne finner er dem jeg bruger til jagt. De er en del større end ”normale” finner, begge finder på billedet har samme størrelse fodlommer (46). Dragten er heller ikke ligesom en normal dragt, det kræver mere end bare stædighed at komme i den hvis man ikke bruger sæbevand. Dragten er delt i to, og sidder meget tæt til kroppen. Til gengæld varmer den mere end en normal neopren dragt i samme tykkelse. Går man virkelig op i det, kan dragterne fås i et utal af forskellige materialer, for slet ikke at snakke om farver, lukninger, hætter og skræddersyning. Kniven du medbringer skal være spids for at kunne aflive fisk hurtigt, og så skarp så muligt til at skære sig fri i en nødsituation... det er desuden en fordel at den er skarp når man skal gøre sine fisk rene. Maske, snorkel og bly er en smagssag, men der findes ALT hvad hjertet kan begære, men vogt dig for billigt lort.
jacob@jacoba.dk
|