Sport

Fægtning

Det startede med en idé til en workshop, ja faktisk startede det da jeg så et promoveringsbillede eller 3 fra en Nikonreklame, hvor det var fægtere der var motivet. Men ikke desto mindre skulle der endnu en omgang Fotomalia Camp til, for at man fik grebet knoglen og snakket med nogle spændende mennesker ude i det danske land. Søger man på google, er det ikke lige fordi at landet er spækket med fægteklubber, hvilket faktisk er lidt synd. Det er nemlig et ret fed sport når man først sætter sig ned og betragter den.

Men lad os starte på dette års Fotomalia Camp, hvor 4 fægtere fra Jysk akademisk fægteklub stillede med 4 skarpt (eller nok mere spidst) udrustede fægtere. 2 mænd og 2 damer med fleuret og kårde som bevæbning.

Idéen med mine workshops på disse camps, har jo nok aldrig været at det skulle være let at gå til, så denne gang skulle det peppes op med lidt stroboskoplys, hvilket skulle vise sig at give en her del udfordringer. Den første udfordring blev at det nødvendigvis måtte foregå indendøre. Det betød mørklægning af en gammel kostald, med gamle døre og en god portion skraldesække. Hertil kom at baggrunden skulle være sort, hvilket blev ordnet med en god stak sorte lagner og en halv rulle gaffferstape. Den største udfordring var at få så stor forskel på det eksponerede (fægteren) og baggrunden som muligt, så spøgelseseffekten blev mindst mulig. Den næste udfordring var at Elinchrom ELC Pro 500 HD har en tendens til at første stroboskop flash er kraftigere end de resterende, hvilket blev løst ved at tricke flashen, og starte eksponeringen efter første flash manuelt… hvilket jo selvfølgelig er nemt med en gruppe på 4-5 med forskelligt udstyr og ikke mindst reaktionstid.

Så som du nok har gættet blev der ret langt imellem de gode skud, og jeg selv fik faktisk slet ikke skudt nogen billeder, fordi tiden gik med at dirigerer resten af foretagendet. Dog lykkedes det mig at skyde et par skud da workshoppens deltagere efterfølgende blev sluppet løs i free style.

Workshoppen gik rigtig godt og stemningen på hele Campen var i klassisk god fotomaliastil, og rusen af kreativt adrenalin falder først mange dage senere.

Men lysten til selv at skyde lidt fægtere var ikke helt stillet endnu, og da chancen for at komme ud og se lidt jysk-fynske mesterskaber bød sig, blev jeg nød til at få stillet min nysgerrighed. Det foregik på Malling skole syd for Århus i en ældre gymnastiksal. Da jeg ankom blev jeg straks budt velkommen og vist godt til rette, og kampene var allerede begyndt dagen før, så jeg kom til de afgørende kampe.

Stemningen i salen var markant anderledes fra andre sportsgrene jeg dækker. Der var lidt stille, 2 personer stod i duel imens dommerens intense blik fulgte spidserne af de to kårder…. stilhed imens duellanterne chattede lidt til hinandens klinge, hvorefter få men eksplosive sekunder afgjorde pointet… et kort jubelbrøl og et mere sagte bandeord fra taberen bliver afbrudt af dommerens franske formalia efterfulgt af et “en garde”. Og sådan fortsatte duellen så. Pisterne som banerne kaldes blev på skift brugt af de forskellige fægtere og aldersgruppe, køn og våben skiftede løbende. To af de mere modne herre havde en utrolig hyggelig måde at konverserer på imellem de enkelte point, og man kan ikke andet end trække på smilebåndende når konkurrenceånd og gentlemanship følges hånd i hån med en god portion fægtehumor.

Nyd billederne, jeg nød at tage dem i en halvanden times virkelighedsflugt til en verden jeg ikke før havde set.

Share

Studieflash udendørs

_JAC9746-2 _JAC9790

Når man bliver bedt om at lave billeder af amerikansk fodbold til en reklame, kan fantasien jo næsten ikke få ro… der er så mange skud man gerne vil have i kassen. Samtidig havde jeg en idé om at de gerne måtte være lidt rå og med masser af kontrast.

Opstillingen skulle give mulighed for både mange og få spillere, men også uden alt for meget stillen om hurtigt kunne tilpasses enkelte personer i aktion. Oprindelig ville jeg ha’ lavet en krydsbelysning som man oplever på fodboldstadion, men der ville komme lidt for mange ledninger i vejen, når man nu skulle have 30 spillere løbende ud og ind… og så med skæve bolde. Så valget faldt på en trekant af lys.

_JAC9704

Alle flashenheder kørte på fuld skrald (5.0 elinchromeskala) for at kunne undereksponerer himlen så meget at de få konturer der var på denne regnvejrshimmel, ville træde frem.

Udfordringen på dagen viste sig faktisk at være koordinering af forskellige situationer, specielt fordi tacklinger ikke ser specielt ens ud hver gang. Timingen i forhold til lysets position og kameraet, blev ret ofte en udfordring.

_JAC9727-2

2. del af shootet bliver indendørs med mere kontrolerede forhold.

Herunder et par af de skud der kom i hus uden flash

_JAC9801  _JAC9831 _JAC9917 _JAC9933-2_JAC9814_JAC9857

Share

Ekstremløber Kristina Schou Madsen

Mød Kristina på hendes hjemmeside Kristina Schou Madsen eller på hendes facebookside

En af mine tidligere kollegaer har det med at løbe en del… faktisk er det bedste hun ved at løbe marathon under specielt krævende forhold. Hun har netop løbet et marathon på grønlands indlandsis, samt et i ørkenen ved i Israel.

Til dagligt træner hun i terrænet omkring vejle fjord, og det var her hun bad mig dukke op med grejet. Missionen var at vise hvordan hun træner på stejle stigninger, for at gøre kroppen klar til de ekstreme højdemeter den skal tilbagelægge i de forskellige løb.

Vi mødtes ved Casino Munkebjerg ved Vejle Fjord. Herefter fandt vi forskellige steder på skråningerne, der ville egne sig til at fortælle historien.

Kristina     Kristina

Den første del af serien blev skudt med brug af kunstigt lys, da det tætte løvtag ikke lod mange lysstråler komme ned til os. Den sidste del af serien er skudt delvist med naturligt lys, men også en kombination af modlys og fill-light fra Nikons SB800 og SB900 flash. Alle flashenheder blev udelukkende styret med Nikons Creative Lighting System (CLS).

Kristina     Kristina

Share