Nikkor 70-200 f/2.8 VRII

BGI’s danseres photoshoot

_JAC8213 _JAC8257-Edit _JAC8292

Én gang om året har jeg haft fornøjelsen af at skyde billeder af BGI-akademiets dygtige dansere. Et photoshoot der altid giver garanti for umulige kropsstillinger, røgmaskiner, yndige ballerinaer og eksplosive spring.

I år var grejpakken udvidet en smule, og der skulle slæbes en hel del grej op til dansestudierne på 2. sal…

Gear:

  • 4 x 200ws Elinchrome D-lite it 2 RX
  • 3 x 50cm softbokse
  • 1 stk. 60 x 100cm softboks
  • Seemless baggrunde (grå, hvid og sort)
  • Boomstativ incl. 6 kg kontravægt
  • Baggrundsstativer og clamps
  • Div. reflektorer
  • Farve gells
  • Gridspot

Det generelle setup, der er blevet brugt på de fleste billeder, består af en stor softboks over danserne, 2 rimlights bagfra samt en fillflash fra fronten. Herefter er der lavet småjusteringer i forhold til hver dansesituation.

Min primære fokus ligger på lys,komposition, kamera og timing, imens 3 yderst kompetente danseundervisere stod i kulissen og rettede dansetekniske detaljer. Camilla, Iben og Sabine misser ikke mange detaljer når først det går løs.

_JAC8382

Til januar kan danserne opleves i horsens ny teater.

Nu venter nye spændende motiver i form af amerikanske fodboldspillere, akrogymnaster og basketspillere… see ya!

Share

Location

Bølgen

I går var jeg på ukendt territorie, og havde begivet mig til Vejle for at lave en lille session med en ung skøn frøken. Egentligt havde jeg haft noget råt i tankerne og overvejelserne gik på at finde noget forfaldent gammelt l***. Men det kom til at gå helt anderledes.

Da jeg for et par dage siden blev spurgt til hvor vi skulle mødes i Vejle, tog jeg et hurtigt lille smut på google street view. Det første der poppede op var Vejlefjordbroen, “Bølgen” herover og den nye kajak-ø. Da det så ud til at give en masse muligheder, bestemte vi os for at mødes ved “bølgen” og se hvilken retning det bar os i.

Vejret var som det kan ses på billedet i toppen, næsten helt skyfrit, og udfordringen vejrmæssigt var slagskygger og en lidt vindstød frø vest… Vejle sejlklub mente dog vidst ikke at det var nok vind til dem.

Omkring soklen på “Bølgen” er der nogle næsten Star Wars agtige betonfundamenter, der giver nogle fede linier til portrætter, så dem startede vi med at lege med.

En af vinklerne der desværre ikke virkede så godt var vinklen herunder, men den er bestemt gemt bag øret til en anden god gang.

_JAC5269

Efter at have afprøvet lidt forskelligt omkring bølgen, benyttede vi kajakklubbens nye arkitektoniske perle til anden del. Den ligger lige foran bølgen og udmærker sig ved lækker udsigt, masser af lækre trapper, skæve vinkler og andet godt.

Til sidst skød vi lidt på moler og pontonner ved havnefronten.

_JAC5692

Bestemt et sted jeg vender tilbage til med fremtiddige modeller, og om ikke andet, så for at tage billeder af lækker arkitektur.

Der er kun brugt reflektor til at bløde skygger op… intet kunstlys.

Tak til Mathilde fordi hun gik med til at lade mig bruge nogle af billederne 🙂

PS: og tak til Kristina for at kæmpe med kæmpe reflektor 🙂

Share