lys

Stroboskop flash

For et pænt stykke tid siden fik jeg endelig investeret i en kraftig studieblitz med en fornuftig udladningstid, så jeg bedre kunne fastfryse mine ofte meget hurtige studiemotiver. Da jeg ofte fotograferer dans, springgymnastik, parkour og andre hurtigbevægende motiver oplevede jeg ofte at fødder, hår og hænder havde bevægelsesslør med den udladning mine D-lite RX 2 kunne præsterer. Derfor var jeg ved min fotopusher og slog to fluer med ét smæk… faktisk to fluer med meget forskelligt formål. Jeg købte Elinchromes HS trigger der gjorde at mine elskede D-lite RX’ere kunne sync’e med de helt korte lukkertider, så de bedre kunne anvendes i dagslys, ved lav blænde osv. Derud over købte jeg Elinchrome ELC Pro 500 studieflashen. Mest for at få mere power, kortere recycletid og kortere flashvarighed. Dog skal de lige nævnes at den pga. af sin korte flashudladning ikke lyser længe nok i ét glimt til at kunne sync’e med korte lukkertider… til gengæld kan den mange andre fede ting. I denne artikel handler det om stroboskob-funktionen, men den kan også arbejde sammen med flere af samme enhed, så de skyder i sekvens, den kan også lave forsinket flash hvilket jeg også har leget med, og mon ikke der kommer et indlæg når jeg får produceret et lækkert billede eller 2.

Nå men som sagt handler indlægget her egentlig ikke så meget om selve flashen, men derimod det at skyde med stroboskoplys.

Jeg fik overtalt en god ven og kollega til at stille op til lidt spring fra minitrampolin, og han var straks klar.

For at teste indstillingerne legede jeg lidt derhjemme inden vi fik sat det hele op… Datterens tøjgris måtte agerer Anders.

Nu da grisen havde klaret den farlige del, gjalt det den rigtige model.

Først forsøgte vi at bygge en stor sort baggrund, da udladningen i stroboskop-funktionen ikke er stor nok til at isolerer motivet uden lidt hjælp fra sorte lagner, springmadrasser, tilløbskasser og sort gaffers tape.

Udladningens styrke hænger logisk nok sammen med hvor hurtigt og hvor længe stroboskoplyset skal kører. Vi startede ud med 12 Hz og en varighed på 1 sekund. Springet i sig selv varede imellem 1″ og 1,2″ men landingen var ikke så elegant pga. madrassens bevægelse når Anders landede. Men efter lidt testen frem og tilbage fandt jeg frem til at 6-7 Hz og 1,1″ var den lækreste løsning, og powersettingen på flashen endte på 3.7

Trods vores enorme indsats med at bygge baggrunden op, slap jeg ikke for at skulle et smut i photoshop for at nedtone områder hvor refleksioner havde ramt bagtæppet, samt de steder hvor baggrunden simpelthen ikke dækkede.

Lektier til næste gang:

  • Bedre dækkende baggrund
  • Flere flashenheder af samme type $$$
  • Sørg for at der er HELT mørkt
  • Husk hyggemusik

Springeren Anders Aagaard kan meget mere end barani… men mere komplicerede spring, fandt vi frem til, så alt for rodede ud, og derfor brugte vi tiden på at finjusterer de simple spring. Egentlig tror jeg også at det var det sikreste, da Anders endte med at springe i en mørklagt hal med en mobiltelefon under trampolinen som eneste reference til hans afsæt og landingen var kun oplyst af en 100w pærer på 1/2 power. (modellys fra RX’eren). Anders er en yderst kompetent springer og har en fortid på blandt andet verdensholdet… og som Anders så pænt formulerede det efter seancen, er det nok ikke noget en begynderspringer skal kaste sig ud i. Faren består i det at orienterer sig i luften når man springer i svag belysning og med et stroboskoplys lige i ansigtet.

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg bruger teknikken, men antallet af fejlskud (dybt fortroligt) vidner om at det kræver meget tanke og finpudsning. Faktisk noget af det mest krævende lys jeg har arbejdet med.

Næste aftale med Anders bliver noget frygteligt svineri… stay tuned

Share

Portræt af en kameramand

_JAC9519 _JAC9503

Min legekammerat og kollega Rene Duus hjalp forleden til med danseportrætterne her. Han er i færd med at lave sin egen firmahjemmeside, og manglede et par portrætter af ham selv og hans grej.

Som kullisse valgte vi kajakklubben hvor jeg selv roer, samt lystbådehavnen. Tidspunktet på dagen passede med at vi ville få solens sidste og varme stråler og eller var der medbragt kunstlys i form af Nikon SB800 og SB900.

Lidt om Nikon CLS (Creative Lighting System): For at fjernstyrer begge speedlights, er D800’erens flash sat som commander, og selve flashen deaktiveret i selve skuddet. På denne måde “snakker” kameraets flash med de to trådløse enheder og går ikke selv af imens lukkeren er åben. Enhederne er i dette tilfælde begge sat til “remote” og flash-mode er TTL. Under de fleste forhold er det fint med TTL og man styrer så i menuen under commandermode, om der skal skrues op eller ned for hver enkelt gruppe. Fordelen ved CLS er at man kan klare sig med relativt lidt grej. Ulempen er at enhederne skal kunne “se” hinanden. Flashenhederne registrerer kommunikationen fra kameraet igennem en lille rund sort “rude” på siden af hver flash. Hvis man lader den pege imod kameraet, er der bedre odds for at hver enkelt blitz går af. Man kan også i ekstreme tilfælde hvor ikke alle flashenhederne kan se kameraet, sætte en blitz der kan se kameraet til remote – manuel, og sætte den/de der ikke kan se kameraet, så den kan se den første flash. Dem indstiller man så istedet på remote og SU4-mode. I dette tilfælde skal man dog selv styrer hvor kraftig flashudladningen er.

Radiotriggere er mere pålidelige, men også en ekstra investering…

Første opstilling blev i klubbens kajakskur, hvor vi lagde kunstlys op på de øverste kajaker, samt en speedlight direkte igennem en paraply pegende imod Rene.

Herefter bevægede vi os ud i det mere naturlige lys på havnens moler.

Objektivet blev her skiftet et par gange og brændvidderne gik fra 24mm til 400mm på fullframe D800. Der blev desuden testet med flash og uden, samt med en teknik hvor man samler flere skud taget på nært hold med tele og samme fokusafstand, for herefter at samle dem til ét billede i photoshop.

Billederne herunder kommer dog alle “næsten” lige fra kameraet.

 

Share