løb

Kolding Night Trail – Sort og mudret… lige noget for D5’eren

1/160s f/2.8 Iso 45600! 155mm (70-200)

Udfordringerne bliver ikke hæftigere – Vand, mudder og eneste “naturlige” lyskilde kaldes pandelamper…

1/160s, f/2.8 iso 81275 70mm

En meget mørk aften for et par uger siden, blev jeg bedt om at skyde billeder til Kolding Night Trail, arrangeret af Kristina Schou Madsen – Kristina Extreme Running. Jeg har før skudt samme arrangement, og takkede ja, da der er masser af tekniske udfordringer og potentielt fede motiver.

1/160s f/2.8 iso 3600 70mm

Startområdet er lyst op af et par halogenprojetører og ellers er det eneste lys pandelamper og kolding gymnsies belysning i det fjerne. Den første del af arrangementet skød jeg som ninja, og uden brug af ekstra lys, en opgave der blot for nogle år siden ville have været umuligt pga. de ringere signal-støjforhold sensorne havde den gang.

1/200s f/2.8 iso 14400 og 200mm

Ved starten havde jeg sat 2 speedlights på stativer og brugte en SB900 som commander. Desværre måtte den ene SB800 en tur i jorden fra 4 meters højde, da en tilskuer ikke kunne se stativet i mørket… havde ellers sat det op bag startskamlen og hvor en minestrimmel skulle stoppe trafik. Efter en mudderaftørring og genmontering af batterilåge og batterier, virkede den dog som sædvanligt – SB800 er en kampvogn af en flash.

1/60s f/2.8 iso 800 70mm. 2 stk. SB800 på stativer og SB900 som commander på kameraet

Efter løberne var sendt ud i skoven, vandrede jeg ud i mørket med 3 stativer og en rygsæk fuld af grej.

1/200s f/2.8 iso 102400 og 200mm

Ca. 1,5-2 km ude i skoven satte jeg en zone op af lys med 2-3 Speedlights på stativer og kameraet på stativ til de billeder med lang lukker.

1/60s f/5 iso 800. 70mm Flashzone med 1 speedlight

Der var så mørkt ude i skoven at eneste mulighed for autofokus var pandelamperne på løberne, men når løberne kiggede over imod mig og kameraet blev blændet tabte kameraet fokus, så spildprocenten af fejlskud var stor.

1/200s f/8 iso 800 24mm. 2 speedlights

Eksempel på kort lukker uden lysspor

2 sekunder, f/11, iso 800, 24mm. 2 speedlights, rear curtain flash.

Lang lukker og højt blændetal for at undgå at pandelamperne “eksponerer” for meget af baggrunden. Ved lavere blænde ligner menneskerne spøgelser, da jorden er belyst af pandelamperne før flashen går af og lukkeren går i.

2 sekunder, f/8, iso 2000.

På billedet herover er spøgelseseffekten begyndt at træde ind allerede ved blænde 8.

Langdistanceløberne løb det meste af natten, men klokken 24 pakkede jeg og kørte hjem i varmen.

Share

Kolding Night Trail

jac_8115

Sidste fredag havde jeg fornøjelsen af at skulle skyde billeder ved Kolding night trail, et løb arrangeret af Kristina Extreme Running og Fitness Classic. Rent kamerateknisk lidt af en udfordring, da alt fotograferen ude på ruten foregik i mørke.

Planen var at skyde en blanding af motiver med det forhåndenværende lys og samtiddig varierer motiverne ved at sætte speedlights op på stativer ude på ruten. 2 speedlights, Den ene uden modifier til modlys og rimlight og den anden, med paraply som fill. Triggerne var i dagens anledning pocket wizzard pro III.

For at kunne skyde i de dårlige lysforhold var den trofaste D5’er med, monteret med Sigma 35mm f/1.4 Art.

jac_8028 jac_7991 jac_8020 jac_8031

I start og målområdet blev der inden starterne skudt stemningsbilleder i det lys der nu var på pladsen.

jac_8062

Da starten gik havde jeg sat speedlights op i håb om at få lidt svagt fill, så der kom lidt ansigter på løberne, hvilket til en hvis grad også lykkedes, men når man kun har pandelamperne at fokuserer efter, er det meget uforudsigeligt hvordan motivet bliver, så der blev skudt med spredhagl.

jac_8101

Efterfølgende blev grejet slæb modsatte vej rundt på løberuten imod den del af ruten der bød på bakker, dale og snoede singletracks. Her må man sige at mørket var helt komplet, og lyden af glade løbere og hoppende pandelamper var eneste mål at sigte efter. For at få en lukkertid på 1/100s på blænde f/1.4 skulle man helt op på iso 10.000 for at få brugbare billeder i kassen uden brug af kunstlys. Selvfølgelig afhængig af hvor kraftige pandelamper løberne bar, samt om de kom én eller flere af gangen.

jac_8172 jac_8225

Billederne skudt med kunstlys giver et fedt, men helt andet udtryk, dog ikke helt så virkelighedstro.

jac_8253 jac_8265 jac_8272 jac_8249   jac_8306

For flere billeder, så besøg “kolding night trail powered by fitness classic” på facebook

Share

Endnu en gang Kristina

Jeg har endnu en gang haft fornøjelsen af at skulle fotograferer Ekstremløber Kristina Schou Madsen. Årstiden og vejret denne gang var markant anderledes og noget køligere, for den alt andet end pylrede model 🙂

_JAC7544

Kristina Schou Madsen er en god tidligere kollega fra BGI-akademiet, der nu arbejder på Koldingegnens idrætsefterskole. Kristina løber langt… meget langt… af og til er marathondistancen ikke en gang nok. Hun har løbet i Israels ørken, på Grønlands indlandsis, i Himalaya og en lang række andre steder.

Hendes næste eventyr er større og vildere… planen er at hun skal deltage i etapeløbet “Beyond The Ultimate Ltd.”, et extremløb igennem amazones jungle på 230 km. Hun går også med planer om løb i Atacamaørkenen i Chile og mange andre spændende steder. Ta´et smut ind på hendes hjemmeside og facebookside og støt op om hendes ekstreme planer.

Selve fotoseansen skulle stå ved Stakrode strand på nordsiden af Vejle fjord. Vejret var fugtigt og vi var begge kørt derud med vinduesviskerne kørende. Så for at være på den sikre side blev mine flashenheder pakket ind i high-tech fryseposer fra Rema 1000 🙂 Det havde dog nok ikke været nødvendigt, men hellere på den sikre side.

Udgangspunktet for de fleste af skudene er en flash på hver side af Kristina, og begge er sat manuelt, da jeg ønskede at adskille baggrund og løber. Efter lidt bøvl med at den ene ikke udløste, blev den sat til SU-4-mode, så jeg kun skulle bekymre mig om at udløse den ene. En dag som denne ville et par pocket wizards have hjulpet, men jeg bruger oftest bare Nikons eget CLS-system, der dog kræver frit udsyn til den lille runde, mørke rude på siden af enhederne.

_JAC7594

En anden udfordring var terrænet, for de flashstativer jeg bruger er skabt til studiebrug og står derfor ikke særligt godt på skråninger. Så ved nogle af billederne blev der brugt meget kreative metoder i forhold til opstilling.

_JAC7637

Kristina er som jeg tidligere har nævnt ikke ligefrem pylret, så da jeg mente at det ville være godt at se hende hoppe over en lille bæk, var hun straks med på idéen… også selv om hun var klar over at det nok blev nødvendigt at gentage et par gange. Herudover fandt vi stejle skråninger, træstubbe og andet godt for at skabe lidt ekstremt i billederne.

_JAC7725  _JAC7621

_JAC7660  _JAC7592  _JAC7692

Tak fordi i kiggede med, og husk at smide Kristina et “synes godt om” eller eventuelt lidt sponsorstøtte hvis i har lyst.

Share

Ekstremløber Kristina Schou Madsen

Mød Kristina på hendes hjemmeside Kristina Schou Madsen eller på hendes facebookside

En af mine tidligere kollegaer har det med at løbe en del… faktisk er det bedste hun ved at løbe marathon under specielt krævende forhold. Hun har netop løbet et marathon på grønlands indlandsis, samt et i ørkenen ved i Israel.

Til dagligt træner hun i terrænet omkring vejle fjord, og det var her hun bad mig dukke op med grejet. Missionen var at vise hvordan hun træner på stejle stigninger, for at gøre kroppen klar til de ekstreme højdemeter den skal tilbagelægge i de forskellige løb.

Vi mødtes ved Casino Munkebjerg ved Vejle Fjord. Herefter fandt vi forskellige steder på skråningerne, der ville egne sig til at fortælle historien.

Kristina     Kristina

Den første del af serien blev skudt med brug af kunstigt lys, da det tætte løvtag ikke lod mange lysstråler komme ned til os. Den sidste del af serien er skudt delvist med naturligt lys, men også en kombination af modlys og fill-light fra Nikons SB800 og SB900 flash. Alle flashenheder blev udelukkende styret med Nikons Creative Lighting System (CLS).

Kristina     Kristina

Share