elinchrome

Stroboskop flash

For et pænt stykke tid siden fik jeg endelig investeret i en kraftig studieblitz med en fornuftig udladningstid, så jeg bedre kunne fastfryse mine ofte meget hurtige studiemotiver. Da jeg ofte fotograferer dans, springgymnastik, parkour og andre hurtigbevægende motiver oplevede jeg ofte at fødder, hår og hænder havde bevægelsesslør med den udladning mine D-lite RX 2 kunne præsterer. Derfor var jeg ved min fotopusher og slog to fluer med ét smæk… faktisk to fluer med meget forskelligt formål. Jeg købte Elinchromes HS trigger der gjorde at mine elskede D-lite RX’ere kunne sync’e med de helt korte lukkertider, så de bedre kunne anvendes i dagslys, ved lav blænde osv. Derud over købte jeg Elinchrome ELC Pro 500 studieflashen. Mest for at få mere power, kortere recycletid og kortere flashvarighed. Dog skal de lige nævnes at den pga. af sin korte flashudladning ikke lyser længe nok i ét glimt til at kunne sync’e med korte lukkertider… til gengæld kan den mange andre fede ting. I denne artikel handler det om stroboskob-funktionen, men den kan også arbejde sammen med flere af samme enhed, så de skyder i sekvens, den kan også lave forsinket flash hvilket jeg også har leget med, og mon ikke der kommer et indlæg når jeg får produceret et lækkert billede eller 2.

Nå men som sagt handler indlægget her egentlig ikke så meget om selve flashen, men derimod det at skyde med stroboskoplys.

Jeg fik overtalt en god ven og kollega til at stille op til lidt spring fra minitrampolin, og han var straks klar.

For at teste indstillingerne legede jeg lidt derhjemme inden vi fik sat det hele op… Datterens tøjgris måtte agerer Anders.

Nu da grisen havde klaret den farlige del, gjalt det den rigtige model.

Først forsøgte vi at bygge en stor sort baggrund, da udladningen i stroboskop-funktionen ikke er stor nok til at isolerer motivet uden lidt hjælp fra sorte lagner, springmadrasser, tilløbskasser og sort gaffers tape.

Udladningens styrke hænger logisk nok sammen med hvor hurtigt og hvor længe stroboskoplyset skal kører. Vi startede ud med 12 Hz og en varighed på 1 sekund. Springet i sig selv varede imellem 1″ og 1,2″ men landingen var ikke så elegant pga. madrassens bevægelse når Anders landede. Men efter lidt testen frem og tilbage fandt jeg frem til at 6-7 Hz og 1,1″ var den lækreste løsning, og powersettingen på flashen endte på 3.7

Trods vores enorme indsats med at bygge baggrunden op, slap jeg ikke for at skulle et smut i photoshop for at nedtone områder hvor refleksioner havde ramt bagtæppet, samt de steder hvor baggrunden simpelthen ikke dækkede.

Lektier til næste gang:

  • Bedre dækkende baggrund
  • Flere flashenheder af samme type $$$
  • Sørg for at der er HELT mørkt
  • Husk hyggemusik

Springeren Anders Aagaard kan meget mere end barani… men mere komplicerede spring, fandt vi frem til, så alt for rodede ud, og derfor brugte vi tiden på at finjusterer de simple spring. Egentlig tror jeg også at det var det sikreste, da Anders endte med at springe i en mørklagt hal med en mobiltelefon under trampolinen som eneste reference til hans afsæt og landingen var kun oplyst af en 100w pærer på 1/2 power. (modellys fra RX’eren). Anders er en yderst kompetent springer og har en fortid på blandt andet verdensholdet… og som Anders så pænt formulerede det efter seancen, er det nok ikke noget en begynderspringer skal kaste sig ud i. Faren består i det at orienterer sig i luften når man springer i svag belysning og med et stroboskoplys lige i ansigtet.

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg bruger teknikken, men antallet af fejlskud (dybt fortroligt) vidner om at det kræver meget tanke og finpudsning. Faktisk noget af det mest krævende lys jeg har arbejdet med.

Næste aftale med Anders bliver noget frygteligt svineri… stay tuned

Share

Studieflash udendørs

_JAC9746-2 _JAC9790

Når man bliver bedt om at lave billeder af amerikansk fodbold til en reklame, kan fantasien jo næsten ikke få ro… der er så mange skud man gerne vil have i kassen. Samtidig havde jeg en idé om at de gerne måtte være lidt rå og med masser af kontrast.

Opstillingen skulle give mulighed for både mange og få spillere, men også uden alt for meget stillen om hurtigt kunne tilpasses enkelte personer i aktion. Oprindelig ville jeg ha’ lavet en krydsbelysning som man oplever på fodboldstadion, men der ville komme lidt for mange ledninger i vejen, når man nu skulle have 30 spillere løbende ud og ind… og så med skæve bolde. Så valget faldt på en trekant af lys.

_JAC9704

Alle flashenheder kørte på fuld skrald (5.0 elinchromeskala) for at kunne undereksponerer himlen så meget at de få konturer der var på denne regnvejrshimmel, ville træde frem.

Udfordringen på dagen viste sig faktisk at være koordinering af forskellige situationer, specielt fordi tacklinger ikke ser specielt ens ud hver gang. Timingen i forhold til lysets position og kameraet, blev ret ofte en udfordring.

_JAC9727-2

2. del af shootet bliver indendørs med mere kontrolerede forhold.

Herunder et par af de skud der kom i hus uden flash

_JAC9801  _JAC9831 _JAC9917 _JAC9933-2_JAC9814_JAC9857

Share

Pulverfotografi… det nye sort?

_JAC1905-Edit

Ja okay helt nyt er det så heller ikke, men har længe haft lyst til at prøve kræfter med pulver, for at se hvilke muligheder og udfordringer det ville give.

Endnu en gang var det faktisk en af mine venner der lokkede mig ud i endnu en af mine egne skumle planer, selvom vi desværre gik galt af hinanden da vi aftalte tidspunkt, så det endte med kun at være Danser Camilla Siggard Tolstrup og jeg til at få billederne i kassen… og gøre rent bagefter…

Forberedelsen startede for en uge siden, hvor jeg igennem et firma der leverer disco-udstyr bestilte farvede gels til mine studieflash (Elinchrome D-lite it RX 2). Normalprisen ved fotoforretningerne var alt for høj, da jeg i forvejen alt for sjældent bruger gels, så derfor fandt jeg andre leverandører.

Den næste del af forberedelsen bestod i at finde et pulver der ville hænge en smule i luften, og kunne farves relativt let (læs: ret vanskeligt). Første indskydelse var babypulver eller talkum, men sidenhen søgte jeg på bestanddelene i pulveret man bruger til farvefestival i Indien, samt color run under mere hjemlige himmelstrøg. Det viste sig at være majsstivelse (maizena), der blandet op med frugtfarve og vand bare…. ja bare skulle tørres og blendes…

3-4 timer senere stod jeg med blåt og rødt pulver og tænkte at det nok var rigeligt at farve det med lys fra mine flash.

Opstillingen er ret simpel og består af en sort baggrund af sorte lagner sat op med gaffertape og et stykke sort seemlesspapir jeg, ret naivt, forventede ville skåne os for den enorme rengøringsopgave der ventede.

_JAC1893

Belysningen bestod af en middelstor softboks skråt fra oven og lysende parallelt med baggrunden, så denne forblev sort. 2 andre flash blev udstyret med henholdsvis en rød og en blå gel og sat bag modellen pegende imod kameraet. Idéen var at disse farvede flashenheder skulle oplyse pulveret i luften, samt give en smule kulørt rimlight. Sidst men ikke mindst blev der til enkelte af billederne brugt en softboks i højre side. Hele molevitten udløst med Elichrome Skysport.

Kameraindstillingerne var manuelt, RAW (NEF), iso 200, f/8, 1/200 og en hvidballance på 5000 K. Glasset var et Nikkor 70-200mm f/2.8 VRII og kameraet et Nikon D800 der efterhånden har oplevet lidt af hvert.

Skydningen var ret lige til, da Camilla og jeg efterhånden har krydset klinger en del gange. Vi startede med at finde en passende pulvermængde… dvs. RIGELIGT. Herefter arbejde vi os ellers ind på forskellige spring og bevægelser der fordrer støv i luften. En af udfordringerne for Camilla var den konstante risiko for at få maizena i øjnene, så resultatet blev da også en del billeder med lukkede øjne, men jeg bebrejder hende ikke.

Der blev selvfølgelig eksperimenteret en del med lys, men nogle af de heldigere skud, var faktisk fordi 2 af flashene af en eller anden årsag ikke udløste, så der kun kom farvede flash på eksponeringen… dette medførte så at vi slog de “almindelige” flashenheder fra, og skød lidt med det resterende lys.

Oprydningen var mildest talt et helvede… 2 timers støvsugning, gulvvask og aftørring af grej. Det slår faktisk ALLE highspeed-smadre-ting-med-gevær photoshoots til dato… faktisk er der stadig lidt pulver i loftet ca. 5 meter oppe, men jeg må skylde en kvajebajer og få en venlig sjæl til at holde stigen en af de kommende dage.

Håber i kan lide billederne

Share

Lange eksponeringer af dans

Når man nu er så heldig at være omgivet af dansetalent på sit arbejde, så kommer man til tider til at tænke på nogle lettere komplicerede setups til et lille shoot.

_JAC8636-Edit

Denne aften fik jeg hjælp af Rene Duus (link kommer så snart hans hjemmeside er flyvende). Vi havde brugt eftermiddagen på at lege lidt photoshop, kigge lidt videoer, samt svine min baggang til med maling…

_JAC8595-Edit

_JAC8577

Et projekt der nok kræver videre bearbejdning for at blive rigtig godt… anden maling, anden teknik og ikke mindst – supergod afdækning 🙂

Men om aftenen fik vi lavet en aftale med Camilla Tholstrup der underviser i dans på BGI-akademiet. Hun ville hellere end gerne være med på idéen, og krævede ikke en gang særlig megen overtalelse.

Konceptet opstod under en gennemgang af de bedste dansebilleder på flickr… Her stødte jeg på et billede jeg længe selv havde spekuleret over… ja faktisk i flere år. Det der nagede mig var det nødvendige miks af konstantlys og flash, og ikke mindst hvordan flashen kunne udløses til sidst og i tide… For noget tid siden havde Theis noget lignende på sin blog, men det var stadig ikke helt det jeg gerne ville opnå. Jeg ville gerne have en spøgelsesagtig skygge der ledte hen imod et fastfrosset øjeblik, ligesom på billedet jeg havde set på flickr.

Efter laaaang tids tøven kom dagen så igår, hvor Rene havde nogle spots til rådighed, og jeg mit elinchrome studiesæt (D-lite it 2RX) klar.

Ren teknisk er der to spots (konstantlys) i der lyser fra hver side, ca. 3 meter fra baggrunden. De står for bevægelsessløringen. Den fastfrosne del af dansen er 2 manuelt udløste elinchrome 200ws på fuld skrald der er står sammen i højre side. Herunder ses et diagram af opstillingen set fra oven.

Flashsetup

EXIF: Stativ, 3-4 sekunders eksponering, iso 100, blænde 16-22

Udstyrsliste:

  • Nikkor 24-70mm f/2.8
  • Nikon D800
  • Manfrotto Proxb550 stativ
  • Elinchrome D-lite it 2 RX + softbokse uden frontstof/diffuser
  • 4 sorte kronborg lagner 260 x 240
  • 2 unavngivne scenespots med tilhørende stativ
  • ca. 1 meter gaffertape 🙂
  • Elinchrome skysport flashtrigger
  • Kabeltromle

Der kommer en lille behind the scenes video snarest

_JAC8660 _JAC8627 _JAC8675-Edit-Edit _JAC8679-2

 

Lektier lært til næste gang:

  • Større bagtæppe
  • Større afstand til bagtæppe
  • Samme farvetemp. på konstantlys og flash
  • Et par sodavand til danser og fotografer 🙂
Share

Danserne i rampelyset

Her i slutningen af Januar, laver BGI-akademiets danselinie et show på Horsens Ny Teater. Som det sig hører og bør, skal der selvfølgelig laves plakater og programmer til sådanne shows, så danserne måtte en tur under studielamperne.

Portfolio - Dans     _JAC0187

Da nogle af billederne skulle fritlægges blev den store papirbaggrund fundet frem.

Studieflashene er af typen elinchrome D-Lite it 2 og RX2, men på billedet herover er der kun brugt én lyskilde.

Ud over studieflash blev der også brugt røgmaskiner, og skal man løsne stemningen lidt op, er der ikke noget som lidt røg, musik og lækkert lys.

Danser

Det er en sand fornøjelse at “skyde” kreative, danseglade mennesker, der ikke brokker sig det mindste over at man lige vil have det samme dansemove 5-10 gange.

Det endelige produkt, eller ihvertfald et af dem, blev som herunder. Det grafiske arbejde er udført af ad-hoc-house.

Relations Danseshow

Share