D800

Ikke én, heller ikke to, men tre grævlinge på en aften

Nej for en gangs skyld har de ikke smadret kofangeren. Ej heller er de fundet liggende døde i rabatten… næh her til aften tog jeg en tur i skoven.

_JAC2456

Ca. en time før solnedgang pladserede jeg mit skjul ud for en grævlingegrav, ud for det hul med flest spor efter aktivitet. I et af træerne tæt på hullet satte jeg en Nikon SB800 flash med paraply og pocketwizzard op, således at jeg fra skjulet små 5 meter væk kunne udløse flashen uden at have direkte sigtelinie til flashen. Desuden undgår jeg på den måde at masterflashen generer grævlingen… grævlingerne.

_JAC2443

Den første kiggede frem omkring 20 minutter før solnedgang og var klart den modigste/mest sultne. Den vajede hurtigt lige næsen i luften for at tjekke for eventuelle banditter, hvorefter den i løb forsvandt ud i skoven. Den anden grævling gav mig en smule mere responstid og gav mig også lidt bedre vinkler på ansigtet. Også denne forsvandt herefter ud i natten.

_JAC2448

Den sidste der kom op af graven var ikke just nogen superhelt. Hver fremmed lyd eller lysglimt og den fløj straks ned i hullet igen. Faktisk var denne grævling årsagen til at jeg stoppede, da jeg nødigt vil forhindre dyrene i at komme ud og søge føde. Men jeg fik lige et sidste skud. Desuden blev det efterhånden tæt på umuligt at fokuserer i mørket ca. 20 minutter efter solnedgang i den mørke skov.

_JAC2459

Nu hvor jeg kender grævlingernes sti ud i mørket, skal skjulet placeres lidt bedre næste gang 🙂

Share

Lang lukker og flash – Rear curtain flash

Stejl bakke med væltet træ
Stejl bakke med væltet træ

 

I går aftes mødtes jeg med Triatleten Henrik Taarsted Jørgensen og ekstremløberen Kristina Schou Madsen i Klokkedal Skov ved Horsens.

_JAC9678

Målet var at frembringe nogle billeder, hvor det at løbe om natten med pandelampe skulle være motivet. Idéen lød ret simpel i hovedet da jeg udførte lidt eksperimenter med min egen pandelampe, men det skulle vise sig at drille en hel del mere…

_JAC9719

Teknikken bag de fleste af billederne gik ud på at få en lang lukkertid på mellem 5 og 10 sekunder, og et flashglimt lige inden bagerste lukkergardin på kameraet går i. Den del gik også rimelig smertefrit, men før at selve motivet blev rigtig fedt, var der lige et par små problemer. For at indstille rear curtain flash på Nikons kameraer skal man som regel holde den lille flash knap inde imens man skruer på progamhjulet (Nikon D800), men tjek din manual hvis du er i tvivl. Bruger man ikke rear curtain flash, ville løberen ha’ lyssporet foran sig, og dermed en illusion af at løberen løber baglæns. Der er selvfølgelig brugt stativ for at holde kameraet helt stille.

Jeg har valgt at bruge off camera flash styret med Nikon CLS, hvilket kræver direkte linie imellem enhederne. Man kan også skyde med flashen på kameraet, men lyset bliver ikke helt så lækkert. På flashen sad en gennemsigtig paraply.

Spøgelser i skoven

Første problem: Kraftige pandelamper (altså ikke som min) lyser i sagens natur ret kraftigt, og eksponerer derfor dele af billedet ret meget. Faktisk så meget at man selv med en flash på fuld effekt kun får spøgelseslignende figurer til sidst i billedet. Løsningen… undgå at der har været lyst op hvor løberen er, før flashen gør sit arbejde… Det må løses når billedet komponeres i samarbejde med løberne.

Andet problem: Når løberne løber bag ved hinanden medfører det at den bagerste persons lyskegle oplyser ryggen af forreste løber, hvilket kommer med på eksponeringen. Det betyder at når første løber er forbi, er det “spor” hvor anden løber løber i, allerede eksponeret og oplyst på chippen. Det betyder at løber nummer to bliver mere spøgelsesagtig end første.

Når timingen ikke helt er i skabet
Når timingen ikke helt er i skabet

Tredie problem: Timing i forhold til hvor løberen er når flashen skyder af. Dette problem er dog ikke så stort når man har med en opstillet situation at gøre, her beder man nemlig bare løberne om at prøve igen… og igen… og igen… indtil den er i skabet. Skyder man en live event, kræver det lidt mere held.

Er man lidt kræsen, så er en pandelampe altså ikke bare en pandelampe. På billedet herunder har vi lysstriberne fra 2 forskellige pandelamper. Den ene er en LED med grøn powerknap, der blinker så hurtigt at øjet ikke kan opfatte det, men på en eksponering som denne ses det tydeligt. Den anden er en almindelig pære (HID eller glødepærer).

_JAC9702

Så alt i alt er jeg blevet en del klogere på pandelampebilleder… her lister jeg lige tipsene op, så du/I kan sparer lidt forberedelsestid.

  1. Undgå at flashen skyder af et sted i billedet hvor der i forvejen er lyst op.
  2. Brug rear curtain flash
  3. Find et sted med færest mulige forhindringer imellem dig og løberen.
  4. Én løber er lettest at få rigtig godt (flere giver federe lysspor – hvad er vigtigst for dig)
  5. Hvis du har muligheden, så få folk til at skrue ned for pandelamperne, så de ikke er med til at danne spøgelser i billederne.

Håber mine erfaringer kan bruges

 

 

 

Share

Vinter – En fotografisk ørkenvandring?

Som de gode fyre på Fotomailia har nævnt, kan denne årstid føles lidt som en ørkenvandring når det kommer til motiver i naturen. Det kan da også være svært at finde motiverne når man er vandt til at led blandt flotte farver, tusindvis af insekter, fugle der er i yngledragter og ikke at forglemme, det lækre klare vejr. Men i virkeligheden handler det nok bare om at se det smukke i de omgivelser man er i, og når man har tiden til at lave gode billeder.

Jeg selv løb ind i en ørkenvandring her i sidste uge… ikke så meget på grund af manglende motiver, men på grund af regnvejr… meget regnvejr. Men motiverne var der, så når ellers glasset kunne holdes nogenlunde tørt og lyset brød igennem regnbygerne, kom motiverne ligeså stille frem. Min tid var begrænset, men jeg synes at jeg fik en stak gode motiver med hjem på kortet.

Herunder kommer en række af eksempler på motiver jeg fandt på den danske vestkyst og i plantagen imellem Houstrup og Henne.

Nogle gange ser grejet bare indbydende ud i de omgivelser man nu bruger det i... og når så lyset imellem to kæmpe byger falder varmt og lækkert :-)
Nogle gange ser grejet bare indbydende ud i de omgivelser man nu bruger det i… og når så lyset imellem to kæmpe byger falder varmt og lækkert 🙂

 

Man kan også bare finde mønstre eller kulisser der kunne høre hjemme i film
Man kan også bare finde mønstre eller kulisser der kunne høre hjemme i film

 

Når skoven er våd, tager den sig helt specielt ud når solen titter frem.
Når skoven er våd, tager den sig helt specielt ud når solen titter frem.
En enlig solstråle belyser lyngen bagfra imellem to længerevarende byger
En enlig solstråle belyser lyngen bagfra imellem to længerevarende byger

 

 

 

 

 

 

 

I stormen i sidste uge kæntrede en arbejdsplatform ud for Nymindegab. Her er det måske ikke så meget naturen der er i fokus, men mere historien om påvirkningen på naturen, da platformen indeholder 170.000 liter dieselolie. På første billede er fokus at vise hvor tæt på land den ligger, og på billedet efter et nærbillede, der lidt mere enkelt bare viser platformen. Man må håbe at de får begrænset en mulig miljøkatastrofe bedst muligt, så dyr og mennesker ikke lider overlast.

Vindmølleriggen der under stormen forliste ved nymindegab.
Vindmølleriggen der under stormen forliste ved nymindegab.

 

Vindmølleriggen

Herunder et par motiver fra stranden. Egentlig er odsler ikke det smukkeste, men der kan gå sport i at fremstille dem så de enten fortæller en historie, eller ligner noget abstrakt.

Lunte der formentlig er blæst herned under sidste uges storm.
Lunte der formentlig er blæst herned under sidste uges storm.

Et andet eksempel er vejret, skyerne, udsigten, panoramaet. Herunder er to byger på vej ind over kysten, og jeg forsøgte at fotograferer dem efterhånden som vejret udviklede sig. Det første motiv er for mit øje mest tilfredsstillende.

2 store regnbyger på vej ind over vestjylland
2 store regnbyger på vej ind over vestjylland

Byger blæser ind over kysten

Sidst men ikke mindst kan man opsøge motiver hvor mennesket bruger naturen. Herunder har jeg forsøgt at vise en abstrakt og anderledes vinkel på en stak bundgarnspæle der står samlet på stranden. De fik mig til at tænke på mikado som kæmper ville spille det 🙂

Bundgarnspæle ved fiskehusene nær Nymindegab
Bundgarnspæle ved fiskehusene nær Nymindegab
Fiskerhusene ved Nymindegab
Fiskerhusene ved Nymindegab
Share

Studieflash udendørs

_JAC9746-2 _JAC9790

Når man bliver bedt om at lave billeder af amerikansk fodbold til en reklame, kan fantasien jo næsten ikke få ro… der er så mange skud man gerne vil have i kassen. Samtidig havde jeg en idé om at de gerne måtte være lidt rå og med masser af kontrast.

Opstillingen skulle give mulighed for både mange og få spillere, men også uden alt for meget stillen om hurtigt kunne tilpasses enkelte personer i aktion. Oprindelig ville jeg ha’ lavet en krydsbelysning som man oplever på fodboldstadion, men der ville komme lidt for mange ledninger i vejen, når man nu skulle have 30 spillere løbende ud og ind… og så med skæve bolde. Så valget faldt på en trekant af lys.

_JAC9704

Alle flashenheder kørte på fuld skrald (5.0 elinchromeskala) for at kunne undereksponerer himlen så meget at de få konturer der var på denne regnvejrshimmel, ville træde frem.

Udfordringen på dagen viste sig faktisk at være koordinering af forskellige situationer, specielt fordi tacklinger ikke ser specielt ens ud hver gang. Timingen i forhold til lysets position og kameraet, blev ret ofte en udfordring.

_JAC9727-2

2. del af shootet bliver indendørs med mere kontrolerede forhold.

Herunder et par af de skud der kom i hus uden flash

_JAC9801  _JAC9831 _JAC9917 _JAC9933-2_JAC9814_JAC9857

Share

BGI’s danseres photoshoot

_JAC8213 _JAC8257-Edit _JAC8292

Én gang om året har jeg haft fornøjelsen af at skyde billeder af BGI-akademiets dygtige dansere. Et photoshoot der altid giver garanti for umulige kropsstillinger, røgmaskiner, yndige ballerinaer og eksplosive spring.

I år var grejpakken udvidet en smule, og der skulle slæbes en hel del grej op til dansestudierne på 2. sal…

Gear:

  • 4 x 200ws Elinchrome D-lite it 2 RX
  • 3 x 50cm softbokse
  • 1 stk. 60 x 100cm softboks
  • Seemless baggrunde (grå, hvid og sort)
  • Boomstativ incl. 6 kg kontravægt
  • Baggrundsstativer og clamps
  • Div. reflektorer
  • Farve gells
  • Gridspot

Det generelle setup, der er blevet brugt på de fleste billeder, består af en stor softboks over danserne, 2 rimlights bagfra samt en fillflash fra fronten. Herefter er der lavet småjusteringer i forhold til hver dansesituation.

Min primære fokus ligger på lys,komposition, kamera og timing, imens 3 yderst kompetente danseundervisere stod i kulissen og rettede dansetekniske detaljer. Camilla, Iben og Sabine misser ikke mange detaljer når først det går løs.

_JAC8382

Til januar kan danserne opleves i horsens ny teater.

Nu venter nye spændende motiver i form af amerikanske fodboldspillere, akrogymnaster og basketspillere… see ya!

Share

Location

Bølgen

I går var jeg på ukendt territorie, og havde begivet mig til Vejle for at lave en lille session med en ung skøn frøken. Egentligt havde jeg haft noget råt i tankerne og overvejelserne gik på at finde noget forfaldent gammelt l***. Men det kom til at gå helt anderledes.

Da jeg for et par dage siden blev spurgt til hvor vi skulle mødes i Vejle, tog jeg et hurtigt lille smut på google street view. Det første der poppede op var Vejlefjordbroen, “Bølgen” herover og den nye kajak-ø. Da det så ud til at give en masse muligheder, bestemte vi os for at mødes ved “bølgen” og se hvilken retning det bar os i.

Vejret var som det kan ses på billedet i toppen, næsten helt skyfrit, og udfordringen vejrmæssigt var slagskygger og en lidt vindstød frø vest… Vejle sejlklub mente dog vidst ikke at det var nok vind til dem.

Omkring soklen på “Bølgen” er der nogle næsten Star Wars agtige betonfundamenter, der giver nogle fede linier til portrætter, så dem startede vi med at lege med.

En af vinklerne der desværre ikke virkede så godt var vinklen herunder, men den er bestemt gemt bag øret til en anden god gang.

_JAC5269

Efter at have afprøvet lidt forskelligt omkring bølgen, benyttede vi kajakklubbens nye arkitektoniske perle til anden del. Den ligger lige foran bølgen og udmærker sig ved lækker udsigt, masser af lækre trapper, skæve vinkler og andet godt.

Til sidst skød vi lidt på moler og pontonner ved havnefronten.

_JAC5692

Bestemt et sted jeg vender tilbage til med fremtiddige modeller, og om ikke andet, så for at tage billeder af lækker arkitektur.

Der er kun brugt reflektor til at bløde skygger op… intet kunstlys.

Tak til Mathilde fordi hun gik med til at lade mig bruge nogle af billederne 🙂

PS: og tak til Kristina for at kæmpe med kæmpe reflektor 🙂

Share

Fotofestival 2015

 

Markfirben fotograferet ved dollerup bakker nær Viborg
Markfirben fotograferet ved dollerup bakker nær Viborg

Jeg er netop vent hjem fra fotofestival 2015, og er endnu en gang blevet inspireret til at søge nye teknikker og motiver. I dette indlæg kan du læse lidt om højdepunkterne, samt se lidt af de billeder jeg selv skød i løbet af weekenden.

Konceptet

Fotofestival er en samling foredrag og udstillinger af naturfoto som fokus. Foredragene er af fotografer fra ind- og udland, og tidligere år har andre relevante gæster også været forbi. Udstillingerne var i år på palletten og i pakhuset.

I år var det i samarbejde med fotodagene i Viborg og fandt sted på Palletten i Viborg. Og foto og naturglade mennesker fra nær og fjern, har i fotodagene og fotofestival mulighed for at fordybe sig i lækkerier, tekniske nørderier og lade sig inspirerer af de varierede indslag.

Workshoppen

Ard Jongsma og Brian Rasmussen fra Fotomalia.dk var vært ved en lille udfordring… med streg under lille…

Workshoppen var en frisk lille fotokonkurrence, hvor udbyttet gik til den, der kunne producerer det bedste billede på 10 meter vejbred… rent bogstaveligt… 10 meter knapt så nyslået græs og et par buske var alt hvad vi måtte bruge at fotograferer på. En opgave der løftede en del øjenbryn, men nok vigtigst af alt, gav et ordentligt spark i røven til at udnytte motiverne der hvor man er, istedet for at vade kilometer for at finde motiver man lige så godt kunne finde i baghaven.

_JAC2654

Fedt koncept og en udemærket ice breaker.

Blomster i engen ved Niels Bugges Kro

Foredragene

Fredag aften bød på foredrag med Jan Bjørk fra Finland, der fortalte om sit fotoprojekt om geddernes vandring op igennem de finske åsystemer for at yngle i varmere lavvandede søer. Foredraget foregik på svensk med finsk accent, og jeg kan derfor ikke garanterer for at jeg fik alle detaljer med 🙂

Kig forbi hans hjemmeside hvis i vil se de ret spektakulære billeder af gedder der vandrer og springer som laks. Jan Bjørk

Herefter fulgte et foredrag med fem fotografer der fortalte i 20 sekunder til 20 af deres egne billeder. Kristian Amby, Kristian Poulsen, Mikkel Jezequel, Michael Munk og Rasmus Degnbol viste hver især deres frie fortolkning over temaet “lys”. Denne type præsentation er frisk, og de fem herre leverede en fin og til tider ret humoristisk præsentation.

Lørdag var store fordragsdag, og her vil jeg fremhæve især 3 foredrag.

Trods lidt sproglige udfordringer fangede Magda Wasiczek  fra Polen mig med hendes usandsynligt varierede tilgang til makro og blomsterfotografi. Et foredrag der på grund af sprogbarrieren startede med oplæsning, endte med en noget mere passioneret fortælling om alt fra teknik og objektiver til hvilke faktorer der betød mest i Magdas fotos. Hun er desuden begyndt en ny serie hvor billederne scannes i en almindelig flatbed-scanner.

Et andet foredrag der fangede mig var Rasmus Degnbol, der fortalte om Rensdyrfolket i Mongoliet. Som udgangspunkt ikke et foredrag jeg på forhånd havde forventet mig så meget af, men måske netop derfor var jeg let påvirkelig…. ja faktisk så påvirket at jeg endte med at købe hans bog og støtte en fin sag. Det der gjorde fordraget specielt godt, var fortællingen om de enkelte personer i stammen og hans humor, suppleret med lækre dokumentariske billeder og portrætter fra det eksistenstruede folk.

Det sidste foredrag jeg vil fremhæve, er foredraget med Tom Svensson. Det der her imponerede mig mest, er hans enestående evne til igennem forståelse for dyrenes adfærd og en smule held, at komme rigtig tæt på dyr… potentielt farlige dyr. Turen Tom fortalte om var turen til British Columbia i Canada hvor han fotograferede hvide bjørne. Da han fortalte at nogle af billederne var fotograferet med 24mm sad jeg ihvertfald med en fornemmelse af at han er en MEGET modig mand… kig forbi hans hjemmeside… absolut et besøg værd.

Fototuren

Turen startede klokken 9:00 ved Niels Bugges Kro syd for Viborg, og fremmøde var intet mindre end imponerende.

Bregner

Efter en fin præsentation af områdets muligheder, gik folk ud solo eller i små grupper, og opsøgte de motiver der havde interesse. Der blev snakket lystigt og overalt i Dollerup bakker, kunne man finde knælende, liggende og kravlende fotografer….

_JAC2706

Efter 2 timer mødtes dem der havde lyst til at se hugorme, hvorefter vi under kyndig vejledning blev guidet ud til en bakke med hugorme. De var selvfølgelig ikke så glade for de store folkemængder, men et par stykker kom da hjem med hugorme på kortene. Sjældent har jeg gået med fotografer, der med SÅ usvigelig sikkerhed vidste hvilke dyremotiver der var på de forskellige lokationer. Vi mødte sjældne insekter, bjerghvipstjert, spætmejse, markfirben, stålorme, vejhvepse osv. Andre mødte isfugle og andre fremragende motiver.

Stålorm

Er man foto og naturnørd, så hold liiiige øje med fotofestival, så du er klar næste år.

Share

Pulverfotografi… det nye sort?

_JAC1905-Edit

Ja okay helt nyt er det så heller ikke, men har længe haft lyst til at prøve kræfter med pulver, for at se hvilke muligheder og udfordringer det ville give.

Endnu en gang var det faktisk en af mine venner der lokkede mig ud i endnu en af mine egne skumle planer, selvom vi desværre gik galt af hinanden da vi aftalte tidspunkt, så det endte med kun at være Danser Camilla Siggard Tolstrup og jeg til at få billederne i kassen… og gøre rent bagefter…

Forberedelsen startede for en uge siden, hvor jeg igennem et firma der leverer disco-udstyr bestilte farvede gels til mine studieflash (Elinchrome D-lite it RX 2). Normalprisen ved fotoforretningerne var alt for høj, da jeg i forvejen alt for sjældent bruger gels, så derfor fandt jeg andre leverandører.

Den næste del af forberedelsen bestod i at finde et pulver der ville hænge en smule i luften, og kunne farves relativt let (læs: ret vanskeligt). Første indskydelse var babypulver eller talkum, men sidenhen søgte jeg på bestanddelene i pulveret man bruger til farvefestival i Indien, samt color run under mere hjemlige himmelstrøg. Det viste sig at være majsstivelse (maizena), der blandet op med frugtfarve og vand bare…. ja bare skulle tørres og blendes…

3-4 timer senere stod jeg med blåt og rødt pulver og tænkte at det nok var rigeligt at farve det med lys fra mine flash.

Opstillingen er ret simpel og består af en sort baggrund af sorte lagner sat op med gaffertape og et stykke sort seemlesspapir jeg, ret naivt, forventede ville skåne os for den enorme rengøringsopgave der ventede.

_JAC1893

Belysningen bestod af en middelstor softboks skråt fra oven og lysende parallelt med baggrunden, så denne forblev sort. 2 andre flash blev udstyret med henholdsvis en rød og en blå gel og sat bag modellen pegende imod kameraet. Idéen var at disse farvede flashenheder skulle oplyse pulveret i luften, samt give en smule kulørt rimlight. Sidst men ikke mindst blev der til enkelte af billederne brugt en softboks i højre side. Hele molevitten udløst med Elichrome Skysport.

Kameraindstillingerne var manuelt, RAW (NEF), iso 200, f/8, 1/200 og en hvidballance på 5000 K. Glasset var et Nikkor 70-200mm f/2.8 VRII og kameraet et Nikon D800 der efterhånden har oplevet lidt af hvert.

Skydningen var ret lige til, da Camilla og jeg efterhånden har krydset klinger en del gange. Vi startede med at finde en passende pulvermængde… dvs. RIGELIGT. Herefter arbejde vi os ellers ind på forskellige spring og bevægelser der fordrer støv i luften. En af udfordringerne for Camilla var den konstante risiko for at få maizena i øjnene, så resultatet blev da også en del billeder med lukkede øjne, men jeg bebrejder hende ikke.

Der blev selvfølgelig eksperimenteret en del med lys, men nogle af de heldigere skud, var faktisk fordi 2 af flashene af en eller anden årsag ikke udløste, så der kun kom farvede flash på eksponeringen… dette medførte så at vi slog de “almindelige” flashenheder fra, og skød lidt med det resterende lys.

Oprydningen var mildest talt et helvede… 2 timers støvsugning, gulvvask og aftørring af grej. Det slår faktisk ALLE highspeed-smadre-ting-med-gevær photoshoots til dato… faktisk er der stadig lidt pulver i loftet ca. 5 meter oppe, men jeg må skylde en kvajebajer og få en venlig sjæl til at holde stigen en af de kommende dage.

Håber i kan lide billederne

Share

Ikke værst når motivet er DGI Verdenshold 10

_JAC9920

Idag havde jeg fornøjelsen af at forevige cremen af dansk gymnastik, da verdensholdet åbnede danmarksturnéen på BGI-akademiet.

Jeg havde stor gavn af at have set showet igår med lys på, men skal ærligt inddrømme at specielt UV-lys og lilla lys, er og bliver en vanskelig opgave at fotograferer i.

Herunder kan du se nogle af de bedste skud.

Share