Stroboskop flash

For et pænt stykke tid siden fik jeg endelig investeret i en kraftig studieblitz med en fornuftig udladningstid, så jeg bedre kunne fastfryse mine ofte meget hurtige studiemotiver. Da jeg ofte fotograferer dans, springgymnastik, parkour og andre hurtigbevægende motiver oplevede jeg ofte at fødder, hår og hænder havde bevægelsesslør med den udladning mine D-lite RX 2 kunne præsterer. Derfor var jeg ved min fotopusher og slog to fluer med ét smæk… faktisk to fluer med meget forskelligt formål. Jeg købte Elinchromes HS trigger der gjorde at mine elskede D-lite RX’ere kunne sync’e med de helt korte lukkertider, så de bedre kunne anvendes i dagslys, ved lav blænde osv. Derud over købte jeg Elinchrome ELC Pro 500 studieflashen. Mest for at få mere power, kortere recycletid og kortere flashvarighed. Dog skal de lige nævnes at den pga. af sin korte flashudladning ikke lyser længe nok i ét glimt til at kunne sync’e med korte lukkertider… til gengæld kan den mange andre fede ting. I denne artikel handler det om stroboskob-funktionen, men den kan også arbejde sammen med flere af samme enhed, så de skyder i sekvens, den kan også lave forsinket flash hvilket jeg også har leget med, og mon ikke der kommer et indlæg når jeg får produceret et lækkert billede eller 2.

Nå men som sagt handler indlægget her egentlig ikke så meget om selve flashen, men derimod det at skyde med stroboskoplys.

Jeg fik overtalt en god ven og kollega til at stille op til lidt spring fra minitrampolin, og han var straks klar.

For at teste indstillingerne legede jeg lidt derhjemme inden vi fik sat det hele op… Datterens tøjgris måtte agerer Anders.

Nu da grisen havde klaret den farlige del, gjalt det den rigtige model.

Først forsøgte vi at bygge en stor sort baggrund, da udladningen i stroboskop-funktionen ikke er stor nok til at isolerer motivet uden lidt hjælp fra sorte lagner, springmadrasser, tilløbskasser og sort gaffers tape.

Udladningens styrke hænger logisk nok sammen med hvor hurtigt og hvor længe stroboskoplyset skal kører. Vi startede ud med 12 Hz og en varighed på 1 sekund. Springet i sig selv varede imellem 1″ og 1,2″ men landingen var ikke så elegant pga. madrassens bevægelse når Anders landede. Men efter lidt testen frem og tilbage fandt jeg frem til at 6-7 Hz og 1,1″ var den lækreste løsning, og powersettingen på flashen endte på 3.7

Trods vores enorme indsats med at bygge baggrunden op, slap jeg ikke for at skulle et smut i photoshop for at nedtone områder hvor refleksioner havde ramt bagtæppet, samt de steder hvor baggrunden simpelthen ikke dækkede.

Lektier til næste gang:

  • Bedre dækkende baggrund
  • Flere flashenheder af samme type $$$
  • Sørg for at der er HELT mørkt
  • Husk hyggemusik

Springeren Anders Aagaard kan meget mere end barani… men mere komplicerede spring, fandt vi frem til, så alt for rodede ud, og derfor brugte vi tiden på at finjusterer de simple spring. Egentlig tror jeg også at det var det sikreste, da Anders endte med at springe i en mørklagt hal med en mobiltelefon under trampolinen som eneste reference til hans afsæt og landingen var kun oplyst af en 100w pærer på 1/2 power. (modellys fra RX’eren). Anders er en yderst kompetent springer og har en fortid på blandt andet verdensholdet… og som Anders så pænt formulerede det efter seancen, er det nok ikke noget en begynderspringer skal kaste sig ud i. Faren består i det at orienterer sig i luften når man springer i svag belysning og med et stroboskoplys lige i ansigtet.

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg bruger teknikken, men antallet af fejlskud (dybt fortroligt) vidner om at det kræver meget tanke og finpudsning. Faktisk noget af det mest krævende lys jeg har arbejdet med.

Næste aftale med Anders bliver noget frygteligt svineri… stay tuned

Share

Skriv et svar