Ikke én, heller ikke to, men tre grævlinge på en aften

Nej for en gangs skyld har de ikke smadret kofangeren. Ej heller er de fundet liggende døde i rabatten… næh her til aften tog jeg en tur i skoven.

_JAC2456

Ca. en time før solnedgang pladserede jeg mit skjul ud for en grævlingegrav, ud for det hul med flest spor efter aktivitet. I et af træerne tæt på hullet satte jeg en Nikon SB800 flash med paraply og pocketwizzard op, således at jeg fra skjulet små 5 meter væk kunne udløse flashen uden at have direkte sigtelinie til flashen. Desuden undgår jeg på den måde at masterflashen generer grævlingen… grævlingerne.

_JAC2443

Den første kiggede frem omkring 20 minutter før solnedgang og var klart den modigste/mest sultne. Den vajede hurtigt lige næsen i luften for at tjekke for eventuelle banditter, hvorefter den i løb forsvandt ud i skoven. Den anden grævling gav mig en smule mere responstid og gav mig også lidt bedre vinkler på ansigtet. Også denne forsvandt herefter ud i natten.

_JAC2448

Den sidste der kom op af graven var ikke just nogen superhelt. Hver fremmed lyd eller lysglimt og den fløj straks ned i hullet igen. Faktisk var denne grævling årsagen til at jeg stoppede, da jeg nødigt vil forhindre dyrene i at komme ud og søge føde. Men jeg fik lige et sidste skud. Desuden blev det efterhånden tæt på umuligt at fokuserer i mørket ca. 20 minutter efter solnedgang i den mørke skov.

_JAC2459

Nu hvor jeg kender grævlingernes sti ud i mørket, skal skjulet placeres lidt bedre næste gang 🙂

Share

Skriv et svar