Chrome CSS Drop Down Menu
Tegnegrejet
 

Grejet skal være af god kvalitet, hvis man skal have fornøjelse af at tegne og male. Drop farveblyanterne fra ”BR” og ”søstrene grene”, der skal ordentligt værktøj på bordet.

 
  Jeg har før brugt Derwent farveblyanter, men de indeholdt tit irriterende små farvekorn i selve stiften. De endte med at ridse i tegningen, eller lave markante striber af kraftig farve, der ikke var til at skjule. Så nu bruger jeg som regel ”faber castel”, nogle absolut lækre farveblyanter.  
 

Markere (dyre tuscher) er en videnskab, jeg har selv to mærker, men der er mange flere på markedet. Selv har jeg de bedste erfaringer med ”Copic markers”. Uheldigvis er det også de markere der definerer hvad ”dyrt” er. De kan snildt koste 50 kroner per styk. Men tag endelig ikke fejl, de er bedre end de billigere markere, som for eksempel ”touch markers”, som jeg også bruger. En noget mere skrabet model til 10-20 kroner pr. marker. Det skal måske nævnes at man kan købe refill til de dyre markere.

Udover disse findes adskillige udmærkede markere som for eksempel ”pantone triamarkers” og lignende. Se dig for der er nogle gange meget at spare ved at købe mange markere på en gang. Og lad dig ikke spidse af med assorterede farver… der er en grund til at de er assorterede, det er ofte farver man slet ikke har brug for.

 
  Akrylmaling… tja, jeg køber det jeg falder over, dette er absolut ikke min stærkeste side og jeg foretrækker en blyant i hånden i stedet for en pensel. Jeg bruger bare lærreder fra Bilka, søstrene grene, Føtex osv.  
 

Akvarel har jeg tidligere gjort rigtig meget i, og har klaret mig med dette lille sæt, der i øvrigt ikke er til at få længere.

Penslerne er mårhårspensler, her skal der ikke spares!

Generelt kan man sige at man så vidt mulig skal prøve inden man køber, specielt med hensyn til markerne. Hvis ikke man kan få lov i forretningen, så køb et andet sted… eller prøv dem ved en du kender. Har du spørgsmål så skriv til jacob@jacoba.dk.